Skal du ride med i de internationale klasser i Herning? Foto: Herning2022
I uge 42 går det løs med international springning og dressur med FEI Dressage World Cup kvalifikation i dressur og springning på 1- og 2-stjernet niveau. Springryttere fra flere lande har meldt deres ankomst til stævnet, men arrangørerne Casper Cassøe Krüth og Jens Trabjerg kan godt finde plads i tidsplanen til flere springryttere.
For at komme til start i de internationale klasser kræver det to ting af de danske ryttere: en FEI licens og, at rytteren som minimum er rytterkategori 3, hvilket betyder, at man skal have redet fejlfrit i tre LA-klasser. Hesten behøver ikke have FEI-pas for at kunne deltage.
Har du fået lyst til at opleve stemningen ved et internationalt stævne, og prøve at ride med i springklasserne, som afvikles i Jyske Bank Boxen og i Blue Hors Arena, så kan du se proportitionerne for stævnet (schedules) HER