Springfesten lukkede og slukkede med dansk sejr

  22. okt. 2017   Lars


CSIJ last chance.jpgKamilla Ladefoged Rasmussen lukker med en dansk sejr

De danske juniorer gjorde rent bord i stævnets sidste springklasse, og også i small tour Speed-Final røg Dannebrog til tops. Danske Ida Mundberg Hansen måtte dog del æren med hollandske Remco Been, da klassen var delt i to afdelinger.

Kamilla første ude – og eneste fejlfri
Ni dygtige juniorer var til start i stævnets sidste springklasse CSIJ Last Chance. På en forhindringshøjde på 135 cm var det danske Kamilla Ladefoged Rasmussen på Ascade Drum vh Juxshot Z der løb med sejren. Det gjorde hun i overbevisende stil. Kamilla var første rytter på banen og da klassen var slut, skulle det vise sig, at hun også var den eneste rytter der formåede at ride banen igennem uden fejl. Andenpladsen gik til Michelle Lassen & Ian og tredjepladsen til Anna Weilsby & Cosby.

Speed finale_vinder.jpgHollanske Remco Been og danske Ida Mundberg Hansen sejrer i CSI1* Small Tour Speed-final

Delt sejr til Holland og Danmark i CSI1* Small Tour Speed-final
Med 122 ryttere til start i CSI1* Small Tour Speed-final sponsoreret af Maskinhuset Horsens, blev klassen delt I to afdelinger. Sejrsherrerne hed Remco Been fra Holland og Ida Mundberg Hansen fra Danmark. Hollænderen red på Dymendy mens Idas makker var hesten Gangnam Style.   

I den ene afdeling af klassen gik anden- og tredjepladsen til Maia Stange Røsholm & Scentender fra Norge og til Bruce Goodin & Absolu de Bloye. Selvom der ingen danskere var i top 3 i den afdeling af klassen, var der lidt dansk islæt. New Zealandske Bruce Goodin er nemlig et kendt ansigt i Danmark, da han bor og rider her. Anderledes dansk dominans var der i klassens anden afdeling. Udover Mies sejr, var der danske topplaceringer til Christian Jansen & Madea samt Herle Klinge Rønnest på Bjerglunds Crak.

Start- og resultatlister